Industriovn - Effektive ovne til professionelle

102 produkter

En ny industriovn kan spare dig hundredvis af timer i effektivitetsforbedringer og 20% på din elregning. Unox kombiovne er de mest kraftfulde på markedet og mere innovative i betjeningen end noget du har prøvet før. Vi har en model til stort set alle behov, så ring eller kig forbi vores showroom og få hjælp. Test før du køber og få træning efter installationen, 100% gratis.

Unox - længder foran alle andre

Teknologier

Test før du køber

After Sales Service

Læs mere

Andre der har købt industriovne

Ofte stillede spørgsmål

En industriovn til de absolut mindste behov i en café eller kaffebar koster fra ca. 6.000 kr. ekskl. moms. En "rigtig" industriovn med damp, vaskesystem og digital styring koster typisk fra 40.000 kr. ekskl. moms. En bageriovn koster typisk over 150.000 kr. ekskl. moms.

En god industriovn der er velholdt kan typisk holde i 15-30 år afhængigt af, hvor meget den bruges. Der vil dog altid være nogle reparationer og udskiftninger af f.eks. lyspærer og gummilister. Hvis du bruger vandbehandling, holder ovnen typisk i længere tid.

De fleste vælger en digital industriovn i dag, da det giver mulighed for, at ens medarbejdere nemt kan skifte mellem forskellige programmer/opskrifter, så resultatet bliver det samme hver gang. En analog ovn er dog mere holdbar, da der ikke er så mange komponenter der kan gå i stykker. Og så er den billigere at købe i første omgang.

Der er flere restauranter og cafeterier der er begyndt at bage pommes frites i en ovn i stedet for at friturestege dem. Det skyldes flere ting. 1) Det er sundere, da der er mindre olie i pommes fritesene. 2) Det er billigere at tilberede i ovn end i friture. 3) Du kan undvære en dyr industri friture, og tilberede al maden i ovn og på kogebord.

Hvem er UNOX?

Unox laver verdens bedst sælgende industriovne på deres fabrik lidt uden for Padova i Italien og omsætter for mere end 2 mia. kroner om året. Vi har selv været dernede og se det der er ved at blive til en 130.000 m2 stor fabrik og udviklingscenter kaldet UNOX CITY.

Sortimentet

UNOX laver professionelle ovne til små og store caféerrestauranter, supermarkeder, slagtereproduktionskøkkenerhotellerbagerier og mange flere. Unox' topmodeller matcher de bedste på markedet i teknologi, varmefordeling og energioptimering.

Ovnene sendes klargjort, så den bare skal sættes i stikkontakten og tilkobles vand og evt. vandfilterGasovne skal dog installeres af en autoriseret gas-mand, som vi kan henvise til. Ved komplekse opgaver sender vi en montør ud, så du kommer godt i gang med din nye ovn.

Fordelen ved Unox er, at vi kan sammensætte forskellige modeller og størrelser så de står oven på hinanden. Vi kan også levere industriovne på stativ, på raskeskab og med emfang.

ENERGY STAR

Unox har 43 professionelle ovne der er ENERGY STAR certificeret - mere end alle andre konkurrerende mærker i Verden. Det skyldes en kombination af bedre isolerende materialer og avancerede teknologier der bruger ressourcerne klogere.

ENERGY STAR certificeringen er din sikkerhed for at du får en mere energieffektiv kombiovn sammenlignet med andre modeller i samme klasse. For eksempel bruger en Unox Cheftop Plus 17 % mindre strøm ved stegning og 38 % mindre ved dampning end en Unox Cheftop One, som ikke er ENERGY STAR certificeret. Derfor er merprisen for en Plus-model betalt hjem inden for typisk 6-12 måneder.

På Energystar.gov kan du finde alle de ovne og mærker der er certificeret.

Hvem er Eurofours?

Eurofours er en fransk producent af bageovne til supermarkeder, mikrobagerier og mindre køkkener, hvor der ikke er plads til almindelige industri bageriovne. Eurofours har nemlig udviklet en kompakt bageovn (CF80) i høj kvalitet, som lever op til de krav de har i rigtige bagerier.

Hvilke typer findes der?

Der er groft sagt to typer ovne til professionelle: Kombiovne og konvektionsovne.

Kombiovn (med digital styring og vaskesystem)

Hvis du har behov for det helt store setup med mange forskellige tilberedningsmetoder, eller hvis du har mange forskellige kokke der skal betjene ovnen, bør du vælge den digitale kombiovn. Disse ovne har typisk damp-programmer og vaskesystem installeret, og fås med en masse funktioner, deriblandt wi-fi opkobling. Kombiovne kan bedre holde luftfugtigheden på et stabilt niveau, hvilket minimerer udtørring af kødet.

Derfor bruges kombiovne typisk i kantiner, sygehuse, hoteller og restauranter, hvor der produceres store mængder mad. 

En anden fordel med denne ovntype er, at man kan programmere opskrifter, så alle medarbejdere hurtigt kan sætte en ny ret i gang. Derudover kan man på nogle modeller lave forskellige retter på samme tid, hvor ovnen undervejs "fortæller" at en ret er klar til at blive taget ud.

Digitale industriovne er ofte dyre og mere bekostelige i drift og reservedele, men er også en uvurderlig hjælp i et travlt storkøkken. Fås i mange størrelser og op til 40 stik.

Konvektionsovn (varmluftsovn)

Konvektionsovne kendes også som varmluftsovne og er det rigtige valg for dig, der ikke har brug for så mange valgmuligheder i din industriovn. Den er lige så kraftig som en kombiovn, og den kan fås med meget af det samme ekstraudstyr - bl.a. damp. Forskellen ligger i, at den ikke kan styre luftfugtigheden i ovnen på samme måde som en computerstyret kombiovn.

Den vigtigste forskel på en kombiovn og en konvektionsovn, er for mange, at konvektionsovnen normalt ikke har vaskesystem. Derfor skal man rengøre den på traditionel vis. Derfor anbefaler vi den ikke til køkkener, hvor man tilbereder meget fedtholdig mad der sviner ovnkammeret til.

Konvektionsovne fås i mange forskellige modeller - enten som analog model eller med en eller anden form for digital styring. Den analoge styring har den fordel, at det er billigere at reparere, hvis ovnen går i stykker. Og så er den utrolig brugervenlig, da der som udgangspunkt ikke er noget man kan indstille forkert. Det er faktisk nemmere end at betjene en ovn hjemme i privaten. De digitale konvektionsovne kan ofte programmeres med simple opskrifter og har lidt flere muligheder, så her kan man få lidt af brugerfladen fra de dyrere kombiovne til en lavere pris. Der er mulighed for at tilkøbe dampversioner med enten dysse- eller injektionsdamp. Fås i mange størrelser og op til 40 stik.

Mini/kompaktovn

Mini/kompaktovne er en mindre version af en kombiovn eller en konvektionsovn. Her har du alle de samme features som i den store ovn, blot i en meget mindre udgave.
Mini/kompakt ovne er ofte ret dyre i anskaffelse og service, men passer perfekt ind i foodtrucks og steder hvor plads er en mangelvare. KW er det samme som i en almindelig størrelse industri ovn, da de ofte har samme antal varmelegemer bare i en mindre størrelse. Fås i mange størrelser og op til 11 stik.

Miniovn/kompaktovn 230 V

Der findes også små ovne til 230 V tilslutning, men vær opmærksom på, at disse ofte er af en dårlig kvalitet, og ikke er lavet til storkøkkenbrug. Herudover tager de lang tid at varme op, og har et stort varmetab ved hyppige lågeåbninger. Hvis økonomien
er stram og strøm er en mangelvare, så kan denne løsning være en mulighed, da man tit kan få 2-3 stk 230 V ovne til samme pris som en ny miniovn til kraft. Så kan man udskifte ovnen efter behov. Fås i mange størrelser op til 6 stik.

Hvad er de 5 vigtigste funktioner i en restaurantovn?

I en restaurantovn er der flere vigtige funktioner, der bidrager til effektiv madlavning og opretholdelse af en gnidningsfri drift i køkkenet. Her er de fem vigtigste funktioner:

1. Temperaturkontrol: Evnen til at justere og opretholde en præcis temperatur er afgørende for at opnå konsistente resultater i madlavningen. En pålidelig temperaturkontrol tillader kokke at tilberede forskellige retter med præcision, uanset om det drejer sig om bagning, grilning, eller stegning.

2. Tidsstyring: Timerfunktionen tillader kokken at planlægge madlavningsprocessen og sikre, at retterne bliver færdig på samme tid. Dette er især vigtigt i en travl restaurant, hvor timing er afgørende for servering af retter til tiden. Smart tidsstyring som MULTI.Time, er også med til at optimere brugen af ovnen.

3. Flere madlavningsfunktioner: En restaurantovn skal kunne have flere madlavningsfunktioner. For eksempel røge-funktion, damp og dehydrering. Dette giver kokke mulighed for at tilberede en bred vifte af retter og opnå forskellige teksturer og smage.

4. Jævn varmefordeling: En jævn varmefordeling i ovnen sikrer, at alle dele af retterne tilberedes ensartet, uden hotspots eller ujævn afbagning. Når du skal vælge en ovn med jævn varmefordeling, skal du gå efter en model med gode og mange blæsere, som kan køre med og mod uret. Det giver en bedre varmefordeling i ovnen.

5. Rengøring og vedligeholdelse: De fleste af vores kunder ønsker at en restaurantovn skal være let at rengøre for at sikre hygiejnen og forlænge levetiden. Kombiovne fra Unox har forskellige vaskeprogrammer, og PLUS-versionerne kan endda vaske inde bag blæseren.

Lav 99% af alle varme retter i en professionel ovn

Med UNOX' komplette sortiment kan vi finde lige den ovn du søger, uanset om det skal være til a la carte, bagning af brød, bake-off, rygning, langtidstegning eller fastfood.

Når pladsen er trang vælger du en kombiovn der kan erstatte alt andet koge/varme/stege udstyr i det professionelle køkken.

Med den nye Unox Evereo "Hot Fridge" kan du i et 100% kontrolleret miljø opbevare dine færdige retter ved 70°C, og servere dem op til 72 timer efter uden tab af smag eller konsistens. Det er ideelt til catering, hoteller, kantiner og selv i restauranter.

Vi har +50 specielle bageplader, som alle gør at du sparer tid i køkkenet.

Referencer: Bistro 59 | Golfskoven | Samsø Madsnedkeri | SSAM | SHELL | Hart Bageri | Aarhus Universitet | Femø Købmandsbutik | Café La Lina | Taverna Hellas m.fl.

Ovn + montering + træning

Cosina tilbyder den mest personlige service før under og efter købet af din industriovn. Vi har Danmarks største demokøkken og showroom inden for ovne til storkøkken og restauration. Her kan du se og prøve næsten alle UNOX' modeller.

Når du vælger din industriovn, kan du vælge om vi skal lave en teknisk samling for dig, som inkluderer påsætning af stik, slanger og afløb og samling af stativ og eventuelt stacking kit, hvis du vil have to ovne i en søjle. Så leveres det klar til at blive sat til af en hvilken som helst håndværker eller person med lidt teknisk snilde.

Vi kan også montere den for dig, så du er sikker på at evt. vandfilter og slanger er monteret korrekt til dine installationer.

Sidst, men ikke mindst, kan vi tilbyde en 100% gratis "Top Training", hvor Michal kommer ud til dig, og hjælper dig igang. Inklusiv programmering af opskrifter og tips til at bruge ovnen mest effektivt.